Fra værsgo til tak for mad

Hvornår begynder man?

Man venter, til alle har fået mad på tallerkenen, eller til værten siger "værsgo". Ved store selskaber, hvor maden serveres i hold, siger værten ofte, at man bare skal begynde, så maden ikke bliver kold. Så gør man det.

Kniv og gaffel

I Danmark holder man som regel kniven i højre hånd og gaflen i venstre, også mens man fører maden til munden. Når man holder en pause, lægger man bestikket på tallerkenen i et V eller på kryds. Når man er færdig, lægger man kniv og gaffel side om side på tallerkenen. Det er tegnet til den, der dækker af.

Fade og tilbehør

• Fadene sendes rundt i samme retning, og man tager en passende portion, så der er til alle.
• Man rækker ikke ind over sidemanden, men beder om at få tingen sendt.
• Man bruger fadets eget serveringsbestik, ikke sit eget.
• Smør, sauce og salt sendes videre til den, der bad om det, også selvom man lige selv tager lidt.

Skål

Ved et festligt måltid er det værten, der skåler først og byder velkommen. Når man skåler, ser man den eller dem, man skåler med, i øjnene. Man kan altid skåle i vand eller sodavand, og ingen bør presse andre til at drikke.

Telefonen

De fleste foretrækker, at telefonen er lagt væk under måltidet. Venter du et vigtigt opkald, så sig det, når I sætter jer, og gå fra bordet, hvis du skal tage det.

At gå fra bordet

Børn lærer at spørge "Må jeg gå fra bordet?", og mange voksne venter, til værten rejser sig, eller til der er en naturlig pause. Ved en middag kan man godt gå på toilettet mellem retterne uden at forklare sig.

Tak for mad

Når man er færdig, siger man "tak for mad" til den, der har lavet maden eller inviteret. Ved større middage er der tradition for en takketale for maden. Traditionelt holdes den af værtindens bordherre, men i dag holdes den lige så ofte af en anden gæst, der har lyst. Talen behøver ikke være lang: nævn maden, selskabet og tak værterne.