Det danske måltid, ret for ret

Det kolde bord

Ved den store frokost, til jul, påske eller familiefest, spiser man i en rækkefølge, der går fra det salte og syrlige til det fede og til sidst det søde:

1. Sild på rugbrød, marineret, krydret eller i karry, ofte med løg og kapers. Mange skifter tallerken bagefter, så sildelagen ikke smager af på resten.
2. Anden fisk, for eksempel rejer, laks eller stegt fiskefilet med remoulade.
3. Lune retter og kød: frikadeller, leverpostej, flæsk, pålæg og hvad værten har lavet til lejligheden.
4. Ost, gerne med brød og lidt frugt.
5. Dessert eller kage til sidst, eventuelt sammen med kaffen.

Smørrebrød spiser man med kniv og gaffel, når det er pålagt. Stykkerne er bygget, så de skal skæres, ikke foldes.

Frokost, aftensmad og middag

I dag er frokost måltidet midt på dagen, og aftensmad er dagens varme måltid. Ordet middag bruges mest om et festligt måltid om aftenen, som i "middagsselskab". Tidligere, især på landet, var middagsmaden derimod dagens varme hovedmåltid midt på dagen. Derfor kan ordet stadig betyde lidt forskellige ting fra familie til familie.

Festernes vaner

Julefrokost

Julefrokosten følger det kolde bords rækkefølge med juleretter som sylte, ribbensteg, medisterpølse, og ofte risalamande til sidst. Den holdes med familie, venner eller kolleger i ugerne op til jul.

Påskefrokost

Påskefrokosten ligner julefrokosten, men er lettere, med æg, lam, laks og forårsgrønt. Pynten er gul og grøn.

Fødselsdag

Lagkage og flag hører til mange danske fødselsdage. Ved børnefødselsdage er der ofte boller, kagemand eller kagekone og fødselsdagssang, før kagen bliver skåret.

Når der serveres alkohol

Til det kolde bord bliver der traditionelt skålet mange gange. Sørg som vært for, at der står vand og alkoholfrie drikke fremme hele tiden, og at gæster altid kan sige nej tak uden at skulle forklare sig. Skal nogen køre hjem, er det vandet eller sodavanden, der er værd at skåle i.